Skip to main content

STU-UDDANNELSE

Uddannelsens indhold

På Idrætsakademiet arbejder vi ud fra, at alle unge har ret til en ungdomsuddannelse. Derfor tilpasser vi hvert uddannelsesforløb helt individuelt. Det er vores erklærede mål, at vi ud fra særlige tilgange, specialundervisning, miljøterapi m.m. vil kunne udvikle den enkeltes ressourcer og kompetencer. Med de rette forudsætninger og tilgange vil unge med psykiatriske diagnoser og andre funktionsnedsættelser dermed også opnå en faglig, social og personlig udvikling.


Undervisning

Individuelle undervisningsplaner og miniholdundervisning i dansk, matematik, sprog, samfunds- og naturfag. Disse fag kan afsluttes som eksamensfag AVU 1 og 2, FP9, FP10, Hf-enkeltfag som vidtgående specialundervisning eller som funktionelt fag og alment dannende


Almene kurser, praktik og botræning.

Førstehjælp, kost og sundhed, jobansøgninger, privat budget, skrivekursus, politik, løn og skat, hverdagsmad og borger i Danmark. Liv og trivsel og meget andet er fag og kurser, der kører løbende gennem STU-uddannelserne

Praktisk er også en del af vores STU-forløb. Som studerende er der mulighed for at komme på kortere eller længere praktikophold. Vi har god erfaring med at finde praktikpladser og støtter meget op, for at sikre, at praktikforløbene bliver vellykkede.


Alment dannende fag og aktiviteter

Samfund og omverden: TV-avisen, daglige aviser, debat og diskussion, miljø og natur.

Kultur: Ekskursioner, udstillinger, teater, litteratur, musik og andre kulturer.

Kommunikation: IT, medier, mundtlig og skriftlig kommunikation, netværk, ungdomsliv, sociale arrangementer og relationer.

Vores linjer i øvrigt er.

  • Frisørlinje.

Vi har vores egen frisørsalon, hvor vores dygtige faglærer underviser i alle frisørfagets komponenter. Farve og farvelære, kemi, klippeteknikker, opsætninger, salondrift, kundepleje m.m. Undervisningen er både praktisk og teoretisk.

  • Kosmetologilinje.

Vi har 2 kosmetologklinikker i både Herlev og Hørsholm. De studerende modtager undervisning i alle fagets fagområder: hudpleje, anatomi, produkt- og behandlingsmetoder. Hudanalyser, behandling, kundepleje og drift af klinik er en del af undervisningen.

Herudover er negletik også en del af faget.

  • Fysisk træning og idrætslinje.

Fysisk aktivitet og idræt er en stor linje hos os. Vi tilbyder mange idrætsgrene og aktiviteter. Fitness, crossfit, svømning, boldspil, ridning, dans, yoga, pilates og meget andet.

Der undervises i idrætsmæssige færdigheder og teknik og taktik inden for idrætsgrene og aktiviteter.

Endvidere også anatomi, fysiologi og træningslærer. De studerende kan også træne i at formidle idræt til andre. Vi har egen hal og fitnesscenter og bruger desuden mange faciliteter ude af huset.

  • Vagt- og sikkerhedslinje.

For STU-studerende, der gerne vil arbejde som vagter, kontrollører el lign., udbyder vi dette fag. Der arbejdes med sikkerhed, selvforsvar, rundering m.m. Dette fag er også både teoretiske og praktisk.

  • Håndværkerlinje.

Vi har vores eget værksted og udbyder mange former for undervisning i diverse håndværksdiscipliner: tømrer/snedker, maler, gartner, mekaniker, klargøring m.m.

Vi har vores egne håndværkere, der er faglærere på området, og fagene er både praktiske og teoretiske.

  • Kunst- og krealinje.

Her undervises der i billedkunst og forskellige malerteknikker og udtryksformer. Der kan laves skulpturer i forskellige materialer. Kollager og kunsten har ingen begrænsninger her.

Vi har design, syning, smykkeværksted m.m.

Disse fag varetages også af faglærere på området både praktisk og teoretisk.


Socialt samvær og et ungdomsmiljø

Udover det faglige tilbyder Idrætsakademiet et ungdomsmiljø, hvor vores studerende kan deltage i et væld af sociale aktiviteter og forskellige former for samvær. Vi arbejder med at skabe et ungdomsmiljø, hvor gode relationer er et af de allervæsentligste kriterier for bedring og udvikling. Vi skaber et ungdomsmiljø, hvor unge kan søge efter og danne deres identitet vha. en ikke klientgørende og afstigmatiserende tilgang. Et helt almindeligt ungdomsmiljø med ligeværd og respekt for det helt unikke og individuelle hos vores studerende. Vi arbejder ressourceorienteret og succesikring.


Praktikforløb

Alle studerende kommer i praktik under deres uddannelsesforløb. Praktikkerne kan også tilrettelægges helt individuelt. Her får den studerende mulighed for at afprøve forskellige fagområder. Ud fra den enkeltes behov indgår vi praktikaftaler, hvor den unge enten selvstændigt eller med en mentor indgår på en arbejdsplads. Praktikforløb evalueres med et skema eller en udtalelse.