
Fritidstilbud
Vi tager altid udgangspunkt i de unges ressourcer, ønsker, interesser og individuelle behov. Indholdet i fritidstilbuddet er derfor tilrettelagt ud fra de unges behov og forudsætninger. Nogle unge har behov for megen struktur, støtte, tydelighed, klare rammer, forudsigelighed og genkendelse. Andre har behov for en mere valgfri og mindre styret fritidsdel, der tilskynder til et socialt ungdomsliv med evt. støtte til at danne nye relationer og udvikle færdigheder til at håndtere hverdagens øvrige udfordringer.
Fritidsdelen indeholder bl.a. skemalagte aktiviteter såsom fysisk aktivitet og idræt. Dans, musik og sang. Madlavning og bagning, kunst og krea, PC-spil og konkurrencer, sundhed og vægttab, praktiske gøremål og hjælp til at få ordnet diverse praktiske udfordringer i den unges hverdag.
Endvidere har vi en hyggecafé, hvor der høres musik, snakkes og læses. Der er desuden mulighed for:
- Støtte til hverdagens udfordringer
- Lektiehjælp
- Dannelse af sociale relationer
- Udflugter og ekskursioner
- Fællesskab
Åbningstider
Fritidstilbuddet er åben dagligt til kl. 16 og 15 fredage.
Herudover i skolernes efterårsferie.